Grundejerforeningen Møebjerggaards vedtægter.
I
Navn, hjemsted og formål

§1
Foreningens navn er ”Grundejerforeningen Møebjerggaard”. Dens hjemsted er Stenløse.
§2
Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles grundejerinteresser.

II
Medlemmer

§2a
Medlemmernes forpligtelser:
Det er parcelejerens ansvar at:
– sørge for at fortovet er farbart.
– rydde sne og glatførebekæmpe på fortov og halvdelen af vejen.
For parceller uden genboer, er forpligtelsen på hele vejen.
– feje fortov og holde det fri for ukrudt således at belægningen ikke
beskadiges.
Såfremt der ingen snerydning findes i grundejerforeningsregi er det tillige grundejerens forpligtelse at sørge for at rydde sne på halvdelen af vejen. For parceller der ingen genboer har, er forpligtelsen på hele vejen.
Det er grundejerens forpligtelse at sørge for at holde de regnvandsbrønde ved vejen udfor parcellen og rendestenen fri for snavs såsom blade mv. så vandet frit kan passere.
Skel mod fortov er grundejerens forpligtelse at holde i en stand så fortov /vejen ikke lider skade.
Dette gælder både parceller over og under vejens niveau og således parcellernes mure og volde.
Grundejeren skal sørge for at beplantning holdes i en stand og højde som foreskrevet af kommunen.
Grundejerforeningens kontingent går primært til vedligeholdelse af vejene dvs. reparation af revner, rensning af regnvandsbrønde, opsparing til når vejene skal have ny asfalt, samt beskæring og genplantning af de fælles arealer og vedligeholdelse af åen.
Medlemmer har altid det juridiske ansvar for at fortov, der grænser op til medlemmets grund, holdes i forsvarlig stand, så trafikanter ikke kommer til skade når de færdes på fortovet.
Det er ikke tilladt at have hanehold.

§3
Som medlem af foreningen optages enhver ejer af en i Møebjerggårds udstykning beliggende fast ejendom.
Endvidere kan som medlem af foreningen optages enhver ejer af fast ejendom, der er naturligt beliggende i tilknytning til Møebjerggårds udstykning.
Selskaber kan optages som medlem på samme måde som enkeltpersoner, men selskabet skal da angive en bestemt person, der er berettiget til at udøve medlemsrettighederne på selskabets vegne.

§4
Enhver, der optages som medlem, modtager skriftelig meddelelse herom og får samtidig tilsendt et eksemplar af foreningens vedtægter.

§5
Når et medlem ophører at være ejer af fast ejendom, ophører han at være medlem af foreningen, og hans medlemsrettigheder overgår til den nye ejer.
Et medlem, der er i mere end et halvt års restance med kontingent, mister sin stemmeret, indtil restancen er betalt.

§6

Indlemdelsesgebyret er kr. 200,00.
Det årlige medlemskontingent fastsættes ved den ordinære generalforsamling og opkræves helårs  vis forud, med seneste betaling 1. juni. Ved for sen betaling udsendes rykker til den pågældende parcel.
Hvis kontingentet efter anden rykker stadig ikke er betalt, forbeholder bestyrelsen sig ret til at sende beløbet til inkasso efter forudgående advis. Udgifter til inkasso pålægges parcellen. Alternativt kan
bestyrelsen beslutte at lade det restancen indgå som skyldigt beløb på parcellen, som opkræves ved
medlems ophør, og overdragelse af parcellen.

Så længe det på generalforsamlingen er vedtaget af have snerydnings ordning, er parcellerne forpligtet til at deltage i denne. Ved for sen betaling udsendes rykker til den pågældende parcel.
Hvis kontingentet efter anden rykker stadig ikke er betalt, forbeholder bestyrelsen sig ret til at sende beløbet til inkasso efter forudgående advis. Udgifter til inkasso pålægges parcellen. Alternativt kan bestyrelsen beslutte at lade det restancen indgå som skyldigt beløb på parcellen som opkræves ved medlems ophør, og overdragelse af parcellen.

Refusion af betalt kontingent finder ikke sted, hvad enten medlemskabet skyldes dødsfald eller salg af ejendom.

III
Generalforsamling

§7
Generalforsamlingen har indenfor de i vedtægterne fastsatte bestemmelser den øverste myndighed i foreningens anliggender.

§8

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts måned.
Forslag til behandling på den ordinære generalforsamling skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, og skal senest 8 dage før generalforsamlingen bekendtgøres for medlemmerne.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter bestyrelsens beslutning, eller når mindst en tredjedel af medlemmerne til foreningens formand fremsætter skriftlig begæring derom, hvilken begæring tillige skal indeholde angivelse af, hvad der på generalforsamlingen ønskes behandlet,
samt hvilke forslag der ønskes sat under afstemning. Bestyrelsen skal inden 8 dage efter begæringens modtagelse indkalde generalforsamlingen med ikke over 14 dages varsel.
Bestyrelsen skal sammen med indkaldelsen til ekstraordinær generalforsamling bekendtgøre for medlemmerne, hvad der ønskes behandlet, og hvilke forslag der ønskes sat under afstemning på
den ekstraordinære generalforsamling.

§9

Generalforsamlingen indkaldes med 1 måneds varsel ved skriftlig meddelelse til hvert medlem med oplysning om dagsorden.
Indgivne forslag, samt regnskaber, skal henligge hos formanden til eftersyn mindst 8 dage før generalforsamlingen.

§10

På den ordinære generalforsamling fremlægges følgende sager:
1. Beretning om foreningens tilstand og virksomhed i det forløbne regnskabsår.
2. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab.
3. Eventuelle forslag, jf. §8.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og revisorer.
5. Fastsættelse af kontingent.

§11

Generalforsamlingen ledes af en af forsamlingen foreslået dirigent, der afgør alle spørgsmål vedrørende fremgangsmåden.
Afstemningen foretages som regel ved håndsoprækning, medmindre dirigenten finder anledning til at kræve skriftlig afstemning, eller en sådan forlanges af bestyrelsen eller et af de tilstedeværende medlemmer.

§12

På generalforsamlingen har hvert medlem 1 stemme (1 stemme pr. parcel). Stemmeretten kan kun udøves af medlemmet personligt eller af en anden ifølge fuldmagt. Ingen kan dog repræsentere mere end et fraværende medlem.

§13

På generalforsamlingen afgøres de forelagte sager ved simpel stemmeflerhed. Til forandring af vedtægterne eller tilføjelser til disse, samt til beslutning om opløsning af foreningen, kræves dog, at mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, og at beslutningen træffes med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er beslutningen vedtaget med et sådan flertal, uden at halvdelen af medlemmerne er til stede, indkaldes med 14 dages varsel en ny generalforsamling, på hvilken den først tagne beslutning endeligt kan vedtages med to tredjedel af de afgivne stemmer uden hensyn til antallet af de fremmødte medlemmer.

§14
Forhandlingerne på generalforsamlingen føres til referat, der underskrives af dirigenten og referenten. Referatet uddeles til medlemmerne senest 4 uger efter afholdelse af generalforsamlingen.

IV
Bestyrelsen

§15
Foreningens bestyrelse består af 5 personer, valgt blandt foreningens medlemmer. Derudover vælges for 1 år ad gangen 2 bestyrelsessuppleanter, 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen og afgår efter tur med 3 på ulige år og 2 på lige år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer, næstformand, sekretær og materielforvalter.
Bestyrelsen modtager ”bestyrelses vederlag” som svare til det årlige kontingent en gang om året i juni måned.

§16

Bestyrelsen forestår den daglige ledelse af foreningen og varetager dennes anliggender i overensstemmelse med vedtægterne.
Foreningen tegnes af formanden eller næstformanden i forbindelse med et andet medlem af bestyrelsen. Afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kan dog kun ske ifølge generalforsamlingsbeslutning.

§17
Bestyrelsesmøder afholdes så ofte, formanden eller i hans fravær næstformanden finder det fornødent, eller to af bestyrelsesmedlemmerne forlanger det.
På bestyrelsesmøderne leder formanden eller i hans fravær næstformanden mødet.
På bestyrelsesmøderne træffes beslutninger ved almindelig stemmeflerhed. For at beslutningerne skal have gyldighed, må i det mindste 3 af bestyrelsens medlemmer være til stede på mødet.
Der udfærdiges et referat efter afholdt bestyrelsesmøde, som godkendes og underskrives på næste bestyrelsesmøde. Referatet opbevares hos formanden.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, hvis beslutninger, for at være bindende for foreningen, skal forelægges bestyrelsen til godkendelse.
Møde afholder modtager 200 kr i møde vederlag for afholdt møde/forplejning.

V
Regnskabsvæsen og revision

§18
Kassereren fører foreningens regnskab, modtager indbetalinger og afholder udgifter godkendt af bestyrelsen.
Indkomne pengebeløb indsættes på foreningens konto i et pengeinstitut.
Kassereren er berettiget til at have en mindre kontant beholdning. Kassereren kan kun hæve penge i et pengeinstitut med formanden.
Regnskabet går fra 1. januar til 31.december.
Senest den 15. februar, skal de af foreningen valgte revisorer revidere regnskabet.
Derefter fremlægges regnskabet for bestyrelsen til endelig vedtagelse så betids, at det med bestyrelses og revisionens påtegning kan henligge hos formanden mindst 8 dage føre den ordinære generalforsamling, jf. §9.
Efter grundejerforeningen pr. 01.01.03 har fået overdraget alle veje til private fællesveje oprettes en vejfond til dækning af fremtidige udgifter til renovering af grundejerforeningens veje og fællesareal.

VI
Vejfond

§19
Fondens midler skal anvendes til vedligeholdelse af veje og grundejerforeningens fællesareal i forbindelse med at vejene er udlagt til private fællesveje.
Opsparingens formål er at dække alle dokumenterede udgifter, når vejbelægning, fortove, kantsten, opkørsler og regnvandsbrønde mm. kræver reparation.
Opsparet kapital hensættes til bedst mulige forrentning i sikre papirer.
Kontingentet sættes så højt, at der efter dækning af foreningens løbende driftsudgifter hvert år kan
opspares et større beløb til vejfond.
Bestemmelsen om vejfond kan kun ophæves på en generalforsamling jf. vedtægternes § 13.
Disse vedtægter er vedtaget på ordinære generalforsamling 28. marts 2012 og erstatter tidligere
vedtægter.
Afsnit vedr fortov i §2a er vedtaget på generalforsamlingen marts 2016.